Digital Innovation og Digital Transformation

Et fag på deltid om bl.a. digital innovation, der udbydes på masteruddannelsen i it. 

I7A6420 Copy
Læs mere og ansøg

Periode

Juni/august 2026 – januar 2027

Ansøgningsfrist

1. maj 2026

Sprog

Undervisningen vil hovedsageligt foregå på engelsk

Pris (med forbehold for ændringer)

33.000 kr. + ekstra udgifter til studieturen

Udbyder

Aarhus BSS

ECTS-point

15

Lær at oversætte digital strategi til handling 

Skal du i gang med at omsætte en digital strategi til handling? Hvis ja, så er fagpakken Digital innovation og digital transformation sikkert noget for dig. 

På denne fagpakke lærer du at identificere muligheder og udfordringer for innovation med nye digitale teknologier, planlægge og implementere digitale innovationer og eksekvere de nødvendige transformationer (digital transformation), der skal til for at udnytte og værdisætte digital innovation. Mao. vil du lære, hvordan du kan bygge bro mellem nye teknologier og virksomhedens strategi, så du kan udnytte de digitale muligheder til at innovere og transformere din virksomhed.  

Fagpakken fokuserer især på konsekvenserne af digitale teknologier for eksisterende organisationer og på de muligheder, som digitale teknologier tilbyder for nye former for arbejde, innovation og organisering.

Et centralt element i fagpakken er en intensiv udenlandsk studietur. 

Målgruppe

Fagpakken er for dig, der skal omsætte digital strategi til handling. Du arbejder typisk med, eller ønsker at arbejde med, digital strategi, it-strategi eller med ledelse af it. 
Fagpakken henvender sig til en bred gruppe, eksempler kan være CIO, CFO, product owner, scrum master, forretningsansvarlig, softwarearkitekt m.fl. Fagpakken er relevant for både private og offentlige virksomheder og organisationer samt relevant for både store virksomheder og virksomheder fra SME-segmentet.

Vejledning

Faglig vejledning: 

Lektor Susan Hilbolling
Mail:
Tlf: 9352 1848

Praktisk vejledning: 

ASK Aarhus BSS Student Service
Mail: studentservices.bss@au.dk 
Tlf: 8716 4026

 

Lane Lynggaard Sørensen, Afdelingsdirektør i eMarkets Development Operation, Jyske Bank og tidligere deltager på Digital Innovation og Digital Transformation.

”Jeg valgte fagpakken, fordi vi netop skulle i gang med at lave en ny digital strategi for vores kapitalmarkedsområde i Jyske Bank. Vi stod med andre ord over for en større digital transformation inden for vores handel med blandt andet aktier og obligationer, så fagpakken var meget oplagt for mig som supplering til min øvrige uddannelse.

Et stort puls ved fagpakken var udenlandsrejsen, hvor vi var på virksomhedsbesøg og fik undervisning af internationale forskere inden for digital innovation og transformation – det var virkelig en øjenåbner. Fagpakken levede bestemt op til mine aktuelle behov og forventninger. Helt konkret har jeg og mit team sidenhen benyttet en række modeller fra fagpakken til at præsentere vores bud på en ny digital strategi til kapitalmarkedsområdet for vores topledelse.”

Lane Lynggaard Sørensen, Tribe Lead i Jyske Bank og tidligere deltager på Digital Innovation og Digital Transformation.

Lignende fagpakker

}