Kunstig intelligens og kvalitative metoder

Et fag på deltid, der udbydes på masteruddannelsen i it. 

I7A6838 Copy
Læs mere og tilmeld dig her

Periode

September 2026 – Januar 2027

Ansøgningsfrist

1. august 2026

Undervisningsdatoer (med forbehold for ændringer):

21.09.26, 22.09.26, 05.10.26, 06.10.26, 16.11.26, 17.11.26.

Undervisningssted

Scandic Aarhus City

Pris

24.000 kr. Der skal påregnes udgifter til litteratur, forplejning og evt. overnatning.

Udbyder

Aalborg Universitet via masteruddannelsen i it

ECTS-point

15

Lær at kombinere generativ AI med kvalitative metoder

Hvordan bruger du generativ AI til at analysere store mængder af tekster? Hvordan kan du få en computer til at forstå lydfiler som data? Og hvordan kan du bruge deltagernes input på en workshop til at generere nye visuelle prototyper?

Denne fagpakke ruster dig til at kombinere kunstig intelligens med en bred vifte af kvalitative metoder, så du kan udnytte de muligheder, som generativ AI og maskinlæring giver for at analysere og aktivere de store mængder tekst, billeder og lyd, som mange organisationer ligger inde med. På fagpakken vil du bl.a. komme omkring teknikker til automatiseret indsamling af kvalitative data, store sprogmodeller, tekst-til-billede generatorer samt faldgruber og potentialer i forbindelse med anvendelsen af kunstig intelligens til kvalitativ analyse set ud fra forskellige metodeteoretiske og dataetiske ståsteder.

Målgruppe 

Fagpakken henvender sig til dig, der arbejder med – eller kan se potentialet i at arbejde med – kunstig intelligens til at overskue store mængder kvalitative data. Du kan sidde i mange funktioner, både i it og i forretningen, f.eks. som dataanalytiker, enterprise architect eller måske er du leder af en afdeling for udviklingskonsulenter.

Ønskede forudsætninger

Deltagerne skal kunne læse og arbejde med faglige engelsksprogede tekster og oplæg, ligesom der kan være vejledning og eksamination på engelsk. Det er en fordel enten at have erfaring med kvalitative metoder eller data science på forhånd.

Et samlet forløb 

Bemærk, at denne fagpakke ikke består af tre enkeltfag (i modsætning til de fleste andre fagpakker). Der er derimod tale om et samlet studieforløb, der løber over et semester. Vægtningen af fagpakken er 15 ECTS-point.

Brobygning for datamatikere

Uddannelsen som datamatiker giver ikke umiddelbart adgang til at studere på master i it. Hvis du er datamatiker og ønsker at blive optaget på masteruddannelsen i it, linjen i organisation, skal du derfor indgå en individuel aftale om brobygning, der passer til din erfaring, dine kompetencer og dine mål med uddannelsen. Aftalen (i alt 30 ECTS) kan omfatte to fagpakker fra master i it.

Kunstig intelligens og kvalitative metoder er en obligatorisk brobygningsfagpakke til linjen i organisation. Fagpakken giver studerende basale akademiske evner og værktøjer, der er vigtige for at gennemføre en masteruddannelse – såsom hvordan man tilegner sig forskningsbaseret viden og forholder sig til relevante akademiske metoder.

Læs mere om brobygning.

Vejledning

Faglig vejledning:

Professor Torben Elgaard Jensen 
E-mail: tej@ikl.aau.dk
Tlf: 6128 7747

Praktisk vejledning: 

Kontorfuldmægtig Maj-Britt Skovhus
E-mail:
Tlf: 9940 3394

 

Jens Højriis Aarup Rundt
"Fagpakken har givet mig et metodisk fundament til at kombinere AI med kvalitative analyser på en måde, jeg kan anvende direkte i mit arbejde. Jeg arbejder til daglig med regulatorisk compliance i en kompleks organisation, og faget har givet mig redskaberne til at forstå, hvornår og hvordan AI kan håndtere store tekstmængder — og ikke mindst hvornår og hvordan det ikke kan.

Undervisningen bevæger sig flot mellem teori og praksis, og de metodeteoretiske og dataetiske perspektiver betyder, at jeg ikke blot har lært teknologien at kende, men også at forholde mig kritisk til den.

Jeg vil varmt anbefale fagpakken til alle, der arbejder med data og ønsker at forstå, hvad AI faktisk kan bruges til i den forbindelse — og ikke mindst, hvad det kræver af dem, der forsøger at anvende det."

Jens Højriis Aarup, Senior Manager, Systematic 

Lignende fagpakker

}