Teknisk it-sikkerhed for generalister 

Et fag på deltid inden for informationssikkerhed, der udbydes på masteruddannelsen i it. 

MG 9967
Læs mere og ansøg

Periode

Januar 2024 – 30. juni 2024

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er forlænget til 15. december 2023.

Pris

24.000 kr.

Undervisningsdatoer:

05.01.24, 30.01.24, 09.02.24, 04.03.24, 20.03.24, 05.04.24, 06.05.24, 21.04.24, 03.06.24

Udbyder

Aalborg Universitet

ECTS-point

15

Lær at forstå og vurdere risici ved cyberangreb

Det er vigtigt at have en grundlæggende forståelse for teknisk it-sikkerhed, når man skal identificere de risici og mulige trusler, der kan være imod ens organisation, og når man skal forstå, hvad forskellige løsninger fra it-sikkerhedsleverandører kan gøre for netop ens virksomhed. En grundlæggende forståelse for teknisk it-sikkerhed er desuden blevet endnu mere aktuelt efter vedtagelsen af NIS2-direktivet, som kommer til at påvirke mange danske virksomheder.

På denne fagpakke bliver du i stand til at forstå teknikkerne bag de vigtigste typer af cyberangreb, og hvordan disse kan detekteres og forebygges. Du får færdigheder i at forstå og vurdere risici, og du opnår indsigt i hvilke typer af løsninger, der er anvendelige i forhold til specifikke problemer, så du både kan varetage dialogen med jeres leverandør af it-sikkerhed og give din direktion et godt grundlag for at træffe beslutninger om it-sikkerhed – også under hensyntagen til etik og jura.

Målgruppe 

Fagpakken er målrettet ledere, ledere af it-sikkerhed og it-sikkerhedsmedarbejdere, der ønsker en indsigt i de tekniske begreber, metoder og teknikker, der ligger bag de vigtigste netværksbaserede sikkerhedstrusler. Målet er, at de studerende bliver i stand til at kommunikere og bygge bro imellem de organisatoriske, etiske, juridiske og tekniske aspekter af it-sikkerhed.

Specialisering i informationssikkerhed 

Du kan lade fagpakken Teknisk it-sikkerhed for generalister indgå i en specialisering i informationssikkerhed. Ønsker du at tage den samlede specialisering, skal du have tre fagpakker og afslutte med et masterprojekt. 

Læs mere om specialiseringen i informationssikkerhed.

Enkeltfag

Fagpakken består af 3 enkeltfag på hver 5 ECTS-point. Enkeltfagene er:

  • Grundlæggende teknisk it-sikkerhed 
  • Cyberangreb: forebyggelse, detektion og håndtering 
  • Hacker Lab 

Vejledning

Faglig vejledning:

Professor Jens Myrup Pedersen
E-mail: jens@es.aau.dk
Tlf: 9940 8771

Praktisk vejledning:

Studienævnssekretær Heidi Sørensen
E-mail: hso@es.aau.dk
Tlf: 9940 7256

Søren Torp

”På fagpakken Teknisk it-sikkerhed for generalister oplevede jeg en god og tæt kobling mellem teori og en masse praktiske øvelser – en undervisningsform, der tiltalte mig meget.

Fagpakken har givet mig en konkret og brugbar viden indenfor it-sikkerhed, så jeg i dag er blevet i stand til at tale med om de metoder og teknikker, der ligger bag forskellige typer af sikkerhedstrusler. Derudover er jeg også blevet rustet til at spare med mine kolleger om, hvordan vi som organisation kan forebygge cyberangreb, og hvilke it-værktøjer, vi bør anskaffe os.

På fagpakken var vi en god blanding af folk fra offentlige- og private organisationer, der arbejder med it-sikkerhed på et organisatorisk plan. Blandt andet bestod holdet både af repræsentanter, der skal sikre sig imod angreb og personer fra det private, der leverer it-sikkerhedsværktøjer. Det store mix af profiler betød, at vi fik mange nuancerede diskussioner om it-sikkerhed, det var super lærerigt.”


Søren Torp, sektionsleder, Børn og Unge, Aarhus Kommune og tidligere studerende på fagpakken It-sikkerhed for generalister. 

Download flyer 

Har du brug for at give din arbejdsgiver en flyer for denne fagpakke og generelt om master i it? Så download flyer for It-sikkerhed for generalister her. 

Lignende fagpakker

Vejledning?

Har du spørgsmål til fx. optagelse eller valg af fagpakker, er du velkommen til at kontakte It-vests udviklingschef Bettina Lundgaard Hansen. 

Se kontaktoplysninger
Luk denne besked