Digital transformation

 

MG 9974

Opgradér din viden inden for digital transformation

Masteruddannelsen i it tilbyder fagpakker inden for organisatorisk forandring med it. Fagpakkernes fokus spænder fra det menneskelige perspektiv til et produktperspektiv, samt fra det at forstå og identificere et problem til at løse problemet.

Herunder ser du de fagpakker, der dækker over interessen digital transformation, og planen for, hvornår de udbydes.

Lane Lynggaard Sørensen, Afdelingsdirektør i eMarkets Development Operation, Jyske Bank og tidligere deltager på Digital Innovation og Digital Transformation.

”Jeg valgte fagpakken, fordi vi netop skulle i gang med at lave en ny digital strategi for vores kapitalmarkedsområde i Jyske Bank. Vi stod med andre ord over for en større digital transformation inden for vores handel med blandt andet aktier og obligationer, så fagpakken var meget oplagt for mig som supplering til min øvrige uddannelse.

Et stort puls ved fagpakken var udenlandsrejsen, hvor vi var på virksomhedsbesøg og fik undervisning af internationale forskere inden for digital innovation og transformation – det var virkelig en øjenåbner. Fagpakken levede bestemt op til mine aktuelle behov og forventninger. Helt konkret har jeg og mit team sidenhen benyttet en række modeller fra fagpakken til at præsentere vores bud på en ny digital strategi til kapitalmarkedsområdet for vores topledelse.”

Lane Lynggaard Sørensen, Afdelingsdirektør i eMarkets Development Operation, Jyske Bank og tidligere deltager på Digital Innovation og Digital Transformation.

Michael Haurum Lægsgaard, konsulentchef ved Shareminds og tidligere deltager på fagpakken It-forandringsagenten - håndtering af den menneskelige faktor.

"Fagpakken bestod af en god blanding af teori og praksis, og det var tydeligt, at underviserne havde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregår uden for universitetets mure. Det var kort sagt et kæmpe plus, at det faglige stof var direkte anvendeligt i praksis.

Fagpakken har betydet, at jeg er blevet mere reflekteret over, både min egen og andres ledelsesstil, og jeg er helt sikkert selv blevet en mere selvsikker it-leder, fordi jeg nu har en teoretisk ballast at trække på."

Michael Haurum Lægsgaard, konsulentchef ved Shareminds og tidligere deltager på fagpakken It-forandringsagenten - håndtering af den menneskelige faktor.