FAQ

På denne side kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål omkring masteruddannelsen i it. 

MG 0055

Master i it

Hvad er ECTS?

ECTS står for European Credit Transfer System, som er den europæiske målestok for omfang af videregående uddannelser.

En hel masteruddannelse svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System), og 60 ECTS = et års studie på fuld tid.

På master i it har alle fagpakker et omfang af 15 ECTS, ligesom afgangsprojektet skal være på 15 ECTS.

Hvad er en master i it?

Master i it er en masteruddannelse, der henvender sig til personer, der arbejder med: 

  • udvikling af it
  • ledelse af it
  • teknisk eller organisatorisk it-sikkerhed, 
  • brug og udnyttelse af store datamængder, 
  • implementering af it
  • undervisning inden for it

Som baggrund skal du have en relevant bacheloruddannelse og to års relevant erhvervserfaring.

En hel master i it består af 3 fagpakker og et afgangsprojekt, og du kombinerer selv fagpakkerne. Det eneste kriterium, din master i it skal opfylde, er, at afgangsprojektet og mindst 2 ud af de 3 fagpakker skal ligge inden for samme linje.

Har du gennemført en hel masteruddannelse i it, opnår du afhængigt af linje en af følgende titler:

  • Master i it, softwarekonstruktion
  • Master i it, organisation

Læs mere om, hvordan du sammensætter en hel masteruddannelse i it under menupunktet Om master i it.

Hvad er en linje?

En linje er den faglige profil, der "farver" din master i it i en bestemt faglig retning. Der er to forskellige linjer på master i it:

Hvis du vil gennemføre en hel master i it med tre fagpakker og et masterprojekt, skal du vælge mindst to fagpakker og masterprojekt inden for samme linje. Den tredje fagpakke kan være fra den anden linje, hvis du ønsker det.

Hvad er forskellen på en kandidat- og en mastergrad?

Både kandidatgraden og mastergraden er universitetsgrader, som du kan opnå, hvis du i forvejen har en bachelorgrad.
(Se dog også under For datamatikere og Optagelse)

Kandidatuddannelsen varer to år og gennemføres oftest umiddelbart efter bacheloruddannelsen. Der er ikke noget krav om erhvervserfaring ved optagelse på en kandidatuddannelse.
Kandidatgraden giver adgang til at læse ph.d.

Masteruddannelsen har et omfang, der svarer til et års fuldtidsstudium på universitetet, men gennemføres oftest på deltid sideløbende med beskæftigelse og tager derfor længere tid. Mange masteruddannelser er fastlagt i et to-årigt forløb. På master i it har du mulighed for at gå til og fra uddannelse afhængigt at dit valg af fagpakker, og hvornår du har tid til at læse. Hvis du vil have en hel master i it, skal du gennemføre hele uddannelsen inden for højst 6 år. 

Optagelse på masteruddannelsen kræver mindst to års relevant erhvervserfaring opnået efter afslutning af den adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke gives dispensation fra dette krav.
Mastergraden giver ikke direkte adgang til ph.d.-studier.

På nuværende tidspunkt indgår mastergraden i modsætning til kandidatgraden ikke i offentlige overenskomster.

Hvilken titel får jeg?

Hvis du gennemfører en hel master i it, opnår du titlen:

  • Master i it, softwarekonstruktion hvis du har taget minimum to fagpakker og dit afgangsprojekt inden for linjen softwarekonstruktion.
  • Master i it, organisation hvis du har taget minimum to fagpakker og dit afgangsprojekt inden for linjen organisation.
  • Master i it, interaktionsdesign og multimedier hvis du har taget minimum to fagpakker og dit afgangsprojekt inden for linjen interaktionsdesign og multimedier. (obs: denne linje er i dag lukket, men titlen er fortsat gældende). 

Bemærk, at masteruddannelsen i it ikke giver adgang til titlen Master of Science (MSc).

Hvor lang tid tager en master i it?

Hvor lang tid du bruger på en master i it afhænger af dit temperament, og hvilke fagpakker du vælger. Der er nemlig forskel på fagpakkernes varighed, og du bestemmer selv, om du vil holde pause mellem fagpakkerne, eller om du vil fortsætte direkte på en ny fagpakke.

En fagpakke på master i it varer 5-9 måneder. Hvis du vælger fagpakker, der varer 5-6 måneder, og du vælger at fortsætte uddannelsen løbende på nye fagpakker, kan du gennemføre en hel master i it med 3 fagpakker og et masterprojekt på 2 år.

Hvis du har tid og mulighed for det, kan du også vælge en turbomodel, hvor du tager flere fagpakker på samme tid, så du kan tage en hel uddannelse på 1½ eller måske 1 år.

Eller du kan vælge at tage et pusterum mellem fagpakkerne, f.eks. af hensyn til arbejdet, familien, eller fordi du venter på din ønske-fagpakke, så du bruger længere tid på at samle en hel masteruddannelse sammen.  

Generelt gælder det, at en masteruddannelse skal gennemføres på maksimum 6 år. Det vil sige, at du inden for 6 år skal have afsluttet alle dine eksamener og have bestået dit masterprojekt for at få titlen Master i it.

Her finder du mere information Om master i it.

Hvad er den samlede pris for uddannelsen?

Prisen for en hel masteruddannelse er summen af prisen for fire fagpakker.

Aktuelt vil det blive mellem 96.000 og 102.000 kr. Dertil kommer udgift til bøger og evt. til transport, forplejning og ophold i forbindelse med seminarer.

Hvilket uddannelsesniveau er mastergraden på?

Har du brug for at vide, hvordan mastergraden er indplaceret i forhold til andre uddannelser, og hvilket niveau den placeres på i sammenligning med uddannelser i Europa, kan du finde informationer på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om Kvalifikationsramme for Livslang Læring.

Fagpakker

Hvad er en fagpakke?

En fagpakke er byggestenen i master i it. Den består af 1-3 enkeltfag, der i indhold supplerer hinanden og sikrer en række kompetencer inden for et bestemt it-fagligt område.

Du kan vælge at følge et enkeltfag, en enkel fagpakke, eller du kan vælge med tiden at sammensætte 3 fagpakker + et masterprojekt til en hel master i it. 

Fagpakkerne udbydes inden for masteruddannelsens tre linjer: softwarekonstruktion, organisation og interaktionsdesign og multimedier. Udbuddet af fagpakker varierer fra år til år og vil løbende blive tilpasset nye teknologier og nye kompetencebehov.

Fagpakkerne varer 5-9 måneder på deltidsstudie. Du skal regne med at bruge 10-20 timer om ugen på at studere. Undervisningen er tilrettelagt efter, at deltagerne har fuldtidsbeskæftigelse, og at de kommer fra hele landet. Der er enkelte seminarer på hvert fag, og derimellem er der selvstudier og kommunikation via internettet.

Se udbuddet af Fagpakker.

Hvem bestemmer udbuddet af fagpakker?

Fagpakkerne på masteruddannelsen i it udvikles og udbydes af Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Det er universiteternes opgave at udbyde fagpakker, der lever op til standarden for uddannelse på masterniveau.

Uddannelsens to linjer har hver sit eget koordinationsudvalg, som koordinerer universiteternes arbejde med at sikre relevant fagudbud på uddannelsen. Koordinationsudvalgene har medlemmer fra hvert af de universiteter, der har fagpakker inden for linjen, samt fra It-vest. Udvalgene tilrettelægger udbuddet af fagpakker og behandler ansøgningerne til uddannelsen.

Det konkrete udbud af fagpakker varierer fra år til år og vil løbende blive tilpasset nye teknologier og nye kompetencebehov. Der vil til enhver tid være tilbud om fagpakker fra begge linjer under master i it.

Du er altid velkommen til at komme med forslag til nye fagpakker. Kontakt It-vest med dine ideer.

Se en oversigt over alle Fagpakker.

Hvor lang tid varer en fagpakke?

En fagpakke varer 5-9 måneder.

Fagpakken er tilrettelagt, så den giver 15 ECTS-point, der svarer til tre måneders fuldtidsstudium. På deltid skal du regne med at bruge 10-20 timer om ugen på at studere.

Hver fagpakke består af 1-3 enkeltfag, der er sammensat, så de indbyrdes supplerer hinanden.

Hvor ofte udbydes en fagpakke?

Det konkrete udbud af fagpakker varierer fra år til år, fordi fagpakkerne løbende tilpasses nye teknologier og nye kompetencebehov. Du kan derfor ikke være sikker på, at en fagpakke bliver udbudt igen.

Fagpakkeudbuddet planlægges halvandet år frem, og der vil til enhver tid være tilbud om fagpakker fra begge linjer under master i it.

Du kan se det samlede udbud under Fagpakker.

Efter ansøgningsfristen vurderer universiteterne, om der er tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere, til at de enkelte fagpakker kan gennemføres. Er der stor søgning til en bestemt fagpakke, er der god sandsynlighed for, at fagpakken gentages.

Hvis du vil vide, hvornår en bestemt fagpakke udbydes igen, kan du kontakte den fagansvarlige på fagpakken. Kontaktinformationer står ved præsentationen af fagpakken.

Kan jeg følge en fagpakke uden at tage en hel master?

Du kan følge alle de fagpakker, du vil, uden at tage en hel master i it.

Hvis du senere skulle få lyst til at få en hel master i it, kan du lade de fagpakker, du allerede har bestået indgå i uddannelsen. Du skal blot være opmærksom på

  • hvilken linje du ønsker: softwarekonstruktion eller organisation. Til en hel masteruddannelse kræves, at mindst to af de tre fagpakker i uddannelsen samt masterprojektet gennemføres inden for samme linje.
  • hvis du ønsker en specialisering i informationssikkerhed eller it-sikkerhed, er der således bestemte regler for, hvordan du stykker din master sammen. Læs mere under specialisering i denne FAQ.  
  • om du kan gennemføre masteruddannelsen inden for tidsrammen på 6 år.

Kan jeg følge et enkeltfag uden at tage en hel fagpakke?

Ja. Der vil dog oftest være en så stor sammenhæng mellem en fagpakkes enkeltfag, at det kun vil være relevant at tage 1. enkeltfag alene.

Du finder beskrivelse af enkeltfagene under fagpakkebeskrivelserne hos det universitet, der udbyder fagpakken. 

Når du har fundet et enkeltfag, der frister, kan du søge om optagelse ved at benytte fagpakkens ansøgningsportal.

Du skal være opmærksom på, at udbuddet af og indholdet i fagpakker under master i it hele tiden tilpasses erhvervslivets behov. Hvis du vælger at tage et enkeltfag, kan du derfor ikke være sikker på senere at kunne tage de øvrige enkeltfag fra fagpakken.

Kan jeg selv sammensætte en fagpakke?

Nej.
De enkeltfag, der indgår i en fagpakke, er sat sammen i et forløb, så de sikrer deltagerne faglig dybde og kompetencemæssig udvikling. Derfor er en fagpakke som udgangspunkt en faglig afgrænset helhed, som man følger fra start til slut.

Der KAN være mulighed for ikke at tage alle enkeltfag i en fagpakke og alligevel gennemføre fagpakken. Det sker, hvis du søger og får merit for et enkeltfag, fordi du kan dokumentere, at du gennem et tidligere uddannelsesforløb har opnået tilsvarende kompetencer som dem, enkeltfaget vil give. Det er koordinationsudvalget for den linje, som fagpakken hører til, der vurderer, om du kan få merit.

Jeg har taget to enkeltfag på en fagpakke, men fik aldrig gjort fagpakken færdig. Nu vil jeg gerne videre. Hvad kan jeg gøre?

Henvend dig til det universitet, der udbød fagpakken. Det er meget vigtigt, at du finder en ordning, så hele fagpakken bliver færdig, hvis du ønsker, den skal indgå i din masteruddannelse.

Undervisning

Kan jeg følge uddannelsen, når jeg bor på Sjælland og har fuldtidsarbejde?

Ja, studiet er tilrettelagt, så det kan følges, uanset hvor du bor. Fremmødet er koncentreret på seminarer og kombineres ofte med undervisning via nettet. Du kan se datoer for fremmøde på den enkelte fagpakke på universiteternes hjemmesider. 

Hvor meget tid skal jeg regne med at bruge på at læse?

10-20 timer om ugen. Det kan variere efter forudsætninger og ambitionsniveau.

Hvor tit skal jeg møde op til undervisning?

Datoer for fremmøde står ved det enkelte fag på universiteternes hjemmesider. Det vil typisk være mellem 4 og 8 gange i løbet af et semester.

Kan jeg tage uddannelsen som fjernundervisning?

Fagene er tilrettelagt med 4-8 seminarer i løbet af et semester, og det er meget vigtigt at deltage i disse seminarer.

Kan jeg gennemføre uddannelsen som selvstudie?

Fagene er tilrettelagt med 4-8 seminarer i løbet af et semester, og det er meget vigtigt at deltage i disse seminarer.

Kan jeg starte på masterprojekt, samtidig med at jeg følger den sidste fagpakke?

Ja, men før du kan opnå titlen som Master i it på baggrund af et bestået masterprojekt, skal du først have bestået din sidste fagpakke.

Adgangskrav

Gælder adgangskravene både for enkeltfag, fagpakker og master?

Principielt gælder adgangskravene uanset, om du vil følge et enkeltfag, en fagpakke eller tage en hel master.

For at opfylde kravet, skal du have en relevant bacheloruddannelse og minimum to års relevant erhvervserfaring.

Læs mere under Optagelse

Hvad er adgangskravene for master i it?

Adgangskravene for master i it er som minimum en relevant bacheloruddannelse og to års relevant erhvervserfaring.

Hvad der ved de enkelte linjer på masteruddannelsen i it forstås ved relevant uddannelse og relevant erhvervserfaring, kan du læse om under Optagelse

Hvad er relevant erhvervserfaring?

Relevant erhvervserfaring er i forhold til master i it erfaring med udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it.

At du har relevant erhvervserfaring er helt afgørende for, om du kan blive optaget på master i it. Derfor skal du, når du søger om optagelse, dokumentere din erhvervs- og it-erfaring.

Bemærk, at det ikke er nok at sende et CV som dokumentation. Det skal være ansættelsesbrev, årsopgørelse eller lignende.

Læs mere under Optagelse

Jeg opfylder ikke adgangskravene - hvad kan jeg gøre?

Der kan være forskellige årsager til, at du ikke opfylder de gældende adgangskrav til masteruddannelsen i it. Her er der beskrevet nogle situationer og råd om, hvad du kan gøre:

  • Har du to års relevant erhvervserfaring inden for it og en bacheloruddannelse, der ikke er en af de uddannelser, der er vurderet som en relevant, direkte adgangsgivende uddannelse, kan du søge om optagelse under kategorien "tilsvarende uddannelse". Universiteterne vil da vurdere din ansøgning individuelt. Er du i tvivl om, din uddannelse falder under kategorien "tilsvarende", kan du kontakte en vejleder.
  • Har du en relevant bacheloruddannelse, men du kan ikke opfylde kravet om to års relevant erhvervserfaring, må du beskæftige dig med udvikling af it, implementering af it eller undervisning inden for it, indtil du opnår de to års erfaring. Universiteterne kan ikke dispensere fra kravet om erhvervserfaring ved optagelse på masteruddannelsen.
  • Har du en datamatikeruddannelse og derefter minimum to års relevant erhvervserfaring, kan du søge om optagelse på fagpakker under kategorien "tilsvarende uddannelse". Der er præcedens for, at datamatikere kan optages på masteruddannelsen i it, når de inden har gennemført, hvad der svarer til to fagpakker. Læs mere under For datamatikere
  • Har du beskæftigelse inden for it, men ikke det krævede uddannelsesniveau for at blive optaget på masteruddannelsen i it, kan du starte med at tage en diplomuddannelse. F.eks. Diplom i softwareudvikling.

Er du i tvivl om dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kan der dispenseres fra adgangskravene?

Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.
Til gengæld kan der i særlige tilfælde dispenseres fra kravet om en adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke kravet om uddannelse, men ønsker at søge om dispensation, skal du lige som alle andre ansøgere udfylde ansøgningsskemaet og vedlægge relevant dokumentation på uddannelse og erhvervserfaring.

Når universitetet modtager din ansøgning og registrerer, at du ikke opfylder kravet om uddannelse, vurderer koordinationsudvalget for den linje, du har søgt ind på, om du kan få dispensation.

Ca. en måned efter ansøgningsfristen modtager du svar på din ansøgning.

Læs mere under Optagelse og Hvordan søger jeg ind?

Jeg er multimediedesigner. Hvad kan jeg gøre for at blive optaget på master i it?

Du skal tage en professionsbacheloruddannelse i Webudvikling eller E-konceptudvikling eller en diplomuddannelse og efterfølgende have to års relevant erhvervserfaring, inden du kan søge ind på master i it.

Brobygning

Hvordan søger jeg optagelse på brobygning?

Du søger optagelse på brobygning ved at søge på den fagpakke, du er interesseret i, og skrive i ansøgningen, at du ønsker at tage fagpakken som brobygning.

Se hvilke fagpakker, der er brobygningsfagpakker her

Hvordan søger jeg optagelse på masteruddannelsen, når jeg er færdig med brobygning?

Når du har færdiggjort din brobygning, søger du optagelse på den første fagpakke, du ønsker skal indgå i din masteruddannelse. I ansøgningsskemaet fortæller du, at du har gennemført brobygningen til linjen, og du vedlægger eksamensbeviser for de beståede brobygningsfag.

Får jeg et bevis på bachelorniveau, når jeg er færdig med brobygningsforløbet?

Nej. Brobygningen er udelukkende brobygning til en bestemt linje på Master i it. Det er ikke en anerkendt uddannelse i andre sammenhænge.

Ansøgning

Gives der merit for certificeringer?

Nej, der gives ikke merit for certificeringer ved optagelse på masteruddannelsen i it.

Hvor en certificering ofte er knyttet til et bestemt program, analyseværktøj eller lignende, beskæftiger master i it sig med teorier og metoder bag udvikling og implementering af it.

Har ledige mulighed for at søge om optagelse?

Alle, der opfylder adgangskravene, kan søge ind på master i it - det gælder også ledige!

Er du arbejdsløs, har du i et vist omfang mulighed for at deltage i undervisning på deltid. Er du medlem af en A-kasse, er det en god idé at kontakte den for at få vejledning.

Er du fritstillet fra dit job, kan du have mulighed for at lave en aftale med din arbejdsgiver om uddannelse på fuld tid med modtagelse af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) udbetalt enten til dig eller til din arbejdsgiver. Du kan læse mere om SVU på her.

Kontakt universiteternes efter- og videreuddannelsessekretariater, hvis du har brug for yderligere information.

Hvilke krav er der til dokumentation?

Ud over de oplysninger du skal give i ansøgningsskemaet, skal du dokumentere:

  • at du opfylder det gældende uddannelsesniveau eller tilsvarende,
  • at du opfylder kravet om to års relevant erhvervserfaring.

Bemærk, at det ikke er nok at sende et CV. Erhvervserfaring skal dokumenteres med f.eks. lønsedler, årsopgørelse, ansættelsesbrev eller andre officielle dokumenter. Uddannelsesniveauet skal dokumenteres med eksamensbeviser.

Hvordan søger jeg merit?

Du kan søge merit for et enkeltfag eller en hel fagpakke, hvis du mener, at du gennem anden uddannelse har opnået de samme kompetencer, som faget eller fagpakken giver.

  • Søger du merit for et enkeltfag på 5 ECTS, skal du sende din ansøgning samtidig med, at du søger om optagelse på den fagpakke, hvor enkeltfaget indgår.
  • Søger du merit for en fagpakke på 15 ECTS, som du ønsker skal indgå i en hel master i it, skal du søge merit ved det universitet, der udbyder fagpakken.

Proceduren for ansøgning om merit er den samme, uanset om du søger merit for et enkeltfag eller en fagpakke:

  1. På et almindeligt stykke papir skriver du, hvilket fag du ønsker at meritoverføre, og hvilken fagpakke eller linje på master i it faget skal overføres til. Der er ingen formular eller standardskabelon for meritansøgningen. Du skal selv formulere ansøgningen.
  2. Eksamensbevis og karakter for den uddannelse, du har gennemført, sendes med ansøgningen om merit som dokumentation på, at du har gennemført og bestået meritfaget.
  3. Din ansøgning om merit, vil blive vurderet sammen med din ansøgning om optagelse på fagpakken eller masterprojektet.

Hvordan søger jeg om optagelse?

Du skal søge om optagelse på det universitet, der udbyder det enkeltfag eller den fagpakke, som du er interesseret i, og du skal bruge universitetets ansøgningsportal.

Du finder link til ansøgningsportalerne ude på universiteternes hjemmesider. 

Husk, når du søger om optagelse, så også at vedlægge relevant dokumentation på uddannelsesniveau og relevant erhvervserfaring.

Du skal lave en ansøgning, hver gang du søger optagelse på et enkeltfag, en fagpakke eller på masterprojektet.

Se også Hvordan søger jeg ind?

Kan det være rigtigt, at jeg skal sende alle mine papirer med, hver gang jeg skal søge ind på en fagpakke?

Universiteterne må ikke udveksle personlige oplysninger om studerende. Det gælder desværre også, hvis du læser på den tvær-universitære uddannelse master i it.
Så ja, hvis du søger en fagpakke på et nyt universitet, skal også dette universitet have en kopi af dine papirer.

Hvornår kan jeg forvente svar?

Vi bestræber os på at give svar på alle ansøgninger senest en måned efter ansøgningsfristen.

Det er efter- og videreuddannelsessekretariaterne på universiteterne, der administrerer ansøgningerne. Er du interesseret i nærmere information, er det dem, du skal kontakte.

Deres e-mailadresser og telefonnumre finder du under Kontakt.

Økonomisk støtte

Kan jeg få økonomisk støtte til min uddannelse?

Langt de fleste medarbejdere har i dag ret til at uddanne sig gratis i arbejdstiden og/eller få økonomisk støtte til efteruddannelse.

Så før du selv eller din virksomhed betaler, så undersøg, om du er omfattet af en overenskomst, hvor du eller din virksomhed er berettiget til uddannelsesrefusion, eksempelvis:

Kompetencefonde

Der findes forskellige kompetencefonde opdelt i brancher, der selv administrerer pengene, når det handler om økonomisk støtte til efteruddannelse. En betingelse hos alle fonde er imidlertid, at du er i arbejde.

Eksempler på kompetencefonde:

Vil du vide mere omkring finansiering, kan du også søge inspiration på Aarhus BSS' hjemmeside.

Endelig giver voksenuddannelse.dk også en oversigt over de forskellige muligheder for økonomisk støtte.

Eksamensbevis

Hvordan får jeg mit eksamensbevis?

Bevis for en hel Master i it: 

Når du har bestået dit masterprojekt, får du et digitalt eksamensbevis.

Universiteternes digitale processer er lidt forskellig, du kan læse mere om processerne her: 

Bevis for en bestået fagpakke: 

Hvis du ønsker et bevis for din gennemførelse af en fagpakke, kan du finde dette i STADS, som du fik adgang til, da du blev optaget på studiet. Procedurerne er dog ikke helt de samme på alle tre universiteter, læs mere her og følg links:

  • Aalborg Universitet og Aarhus Universitet skal du selv udskrive beviset fra STADS. Hvis du har behov for at få verificeret eksamensbeviset, som nogle arbejdsgivere kræver, så kan du henvende dig til studiesekretæren eller det studieservicekontor, der har ansvar for den fagpakke, du har læst. Du finder deres mailadresse under overskriften ”praktisk vejledning” på web-siden for den pågældende fagpakke.
  • På Syddansk Universitet vil du automatisk modtage et eksamensbevis for fagpakken i din e-boks. Hvis du ikke har modtaget det, skal du logge på STADS v. Syddansk Universitet. Her skal du først vælge ”ikke studerende ved SDU”, dernæst ”verifikation og beviser” og herefter bliver der sendt en verificeret eksamensudskrift til din e-boks.

Har du stadig spørgsmål? 

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål i vores FAQ, er du meget velkommen til at kontakte It-vest eller universiteterne.