Materiale om videnskabelig metode

På denne side finder du et introduktionsmateriale om videnskabelig metode. Materialet er udviklet til dig, der er datamatiker eller til dig, der har en ældre professionsbacheloruddannelse. Materialet forbereder dig til fagpakkerne på masteruddannelsen i it.

PF 5594 Copy

Videnskabelig metode - 3 moduler

På denne side finder du et introduktionsmateriale om videnskabelig metode. Materialet er i udgangspunktet tænkt som en håndsrækning til nye studerende på masteruddannelsen i it, der ikke har beskæftiget sig med videnskabelig metode før, fx. datamatikere. Materialet vil også kunne fungere som et brush-up-kursus for nye studerende, der ikke har beskæftiget sig med videnskabelig metode gennem en længere periode, og som derfor kunne nyde godt af at få genopfrisket centrale begreber mv.  

Kurset er opdelt i tre online moduler, der hver især fokuserer på udvalgte aspekter af, hvad det vil sige at tænke og arbejde videnskabeligt.

LINK TIL MODULERNE OM VIDENSKABELIG METODE

(Husk at downloade filerne, hvis du ønsker oplæsning af modulerne. Materialet med de tre moduler ligger både i en tekstversion, du kan læse som pdf., og i en powerpointversion, hvor materialet præsenteres skriftligt og mundtligt med lyd.) 


Vejledning i brug af modulerne  

Hvert modul indledes med et centralt spørgsmål, og det spørgsmål svares der så efterfølgende på i modulet. Indhold i modulerne: 

  • I modul 1 ser vi på, hvorfor det er vigtigt for dig som studerende at kunne gøre brug af videnskabelig metode;
  • I modul 2 tager vi skridtet videre og ser på, hvad det så indebærer for dig at bruge videnskabelig metode i dit arbejde som studerende;
  • I modul 3 ser vi endelig på, hvordan du konkret omsætter og anvender videnskabelig metode i dine projekter mv.

Modulernes rækkefølge er således ikke tilfældig. Den bærende idé er først at opbygge en forståelse for vigtigheden af videnskabelig metode for dig som studerende (hvorfor), før vi kan gå videre og tale om det, det indebærer i relation til dit arbejde som studerende (hvad). Og – når det så er på plads – kan vi fortsætte med at omsætte denne viden til akademisk handling (hvordan).

Hvis du vælger at plukke i modulerne, skal du derfor være opmærksom på, at der kan forekomme begreber mv., som du så skal tilbage og læse op på i nogle af de andre moduler.

Udvikling af materialet om videnskabelig metode 

Materialet om videnskabelig metode er udviklet af Peter Kastberg (foto), professor på Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. 

Peter forsker bl.a. i kommunikationsfilosofi, organisationskommunikation, forskningsdesign og akademiske metoder.

Feed back til modulerne om videnskabelig metode

Materialerne, du finder på denne side, er 1. version af et introduktionsmateriale om videnskabelig metode, som It-vest har fået udviklet vha. Aalborg Universitet.

Er der noget indhold, du savner, eller har du øvrige kommentarer til materialet, så hører vi gerne fra dig; kontakt da udviklingschef hos It-vest Bettina Lundgaard på blh@it-vest.dk eller på 7027 6852.

Litteraturhenvisninger

  • Andersen, Ib (2029): Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion i samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur. 
  • Presskorn-Thygesen, Thomas (2021): Erhvervsøkonomisk videnskabsteori. Samfundslitteratur