Master i it har gjort en forskel 

Martin Østergaard Mortensen og Søren Torp fra Aarhus Kommune har begge læst på master i it. Læs her, hvad de har fået ud af efteruddannelsen. 

Webinar

To medarbejdere fra Aarhus Kommune har fået styrket deres faglighed på master i it

"Master i it har haft stor betydning for mit arbejde i Aarhus Kommune og min personlige karriere.

Uddannelsen kan sammensættes på forskellige måder, men uanset hvordan du vælger at skrue den sammen, tager undervisningen udgangspunkt i det, der lige netop er din praksis.

I mit tilfælde har jeg brugt det vi lærte i både drift og udvikling af store web-baserede løsninger som Aula og aarhus.dk. Her har uddannelsen bidraget til at give mig inspiration, selvtillid og faglig ballast, når jeg er med til at træffe beslutninger, der har betydning for mange tusind brugere."

Martin Østergaard Mortensen, chefkonsulent i Aarhus Kommune, Børn og Unge og medlem af master i it's aftagerpanel. 

Martin Mortensen

Fra faglig indsigt til strategisk sparring i organisationen

Søren Torp fra Aarhus Kommune fået ny viden og konkrete værktøjer fra master i it's fagpakke Teknisk it-sikkerhed for generalister – en viden han bruger aktivt i sit arbejde med cybersikkerhed. Han fortæller: 

"Fagpakken har givet mig en konkret og brugbar viden indenfor it-sikkerhed, så jeg i dag er blevet i stand til at tale med om de metoder og teknikker, der ligger bag forskellige typer af sikkerhedstrusler. Derudover er jeg også blevet rustet til at spare med mine kolleger om, hvordan vi som organisation kan forebygge cyberangreb, og hvilke it-værktøjer, vi bør anskaffe os.

På fagpakken var vi en god blanding af folk fra offentlige- og private organisationer, der arbejder med it-sikkerhed på et organisatorisk plan. Det store mix af profiler betød, at vi fik mange nuancerede diskussioner om it-sikkerhed, det var super lærerigt.”

Søren Torp, sektionsleder, Børn og Unge, Aarhus Kommune og tidligere studerende på fagpakken It-sikkerhed for generalister. 

 

Master i it skaber værdi i en lang række virksomheder og organisationer


Se herunder et udpluk af de private og offentlige virksomheder, som master i it har haft studerende fra. Udvalgte logoer er klikbare – tryk og læs mere om, hvordan master i it bidrager til udvikling og øget kompetenceniveau i praksis.

}