Adfærd og awareness

Et fag på deltid inden for informationssikkerhed, der udbydes på masteruddannelsen i it. 

Unsplash
Læs mere og tilmeld dig her

Periode

Cirka 1. februar 2025 – 30. juni 2025

Ansøgningsfrist

Ledige pladser – ansøg nu

Undervisningsdatoer

03.02.25., 04.02.25., 14.03.25., 15.03.25., 25.04.25., 26.04.25

Pris

24.000 kr.

Udbyder

Aalborg Universitet via masteruddannelsen i it

ECTS-point

15

Lær at analysere din organisations informationssikkerhedsløsninger

Vidste du, at den hyppigste årsag til brud på it-sikkerheden er dine kollegers bevidste og ubevidste handlinger? Skal du i gang med at højne din organisations it-sikkerhed, er du derfor nødt til først at forstå jeres kultur og dine kollegers adfærd. En sådan forståelse er et nødvendigt udgangspunkt for udarbejdelsen af vellykkede initiativer og strategier, der kan gøre dine kolleger mere opmærksomme på informationssikkerhed og give dem en sikker it-adfærd.

På denne fagpakke får du teorier og metoder til at forstå og beskrive it-sikkerhedsadfærd og praksis. Du vil også komme til at arbejde med adfærdsdesign i forbindelse med strategier omkring ændring af adfærd. Fagpakken vil desuden komme omkring centrale etiske spørgsmål relateret til it-sikkerhed.

Målgruppe 

Personer, som ønsker at arbejde professionelt med informationssikkerhed i organisationer. Det kan fx være ledere eller medarbejdere med ansvar for udarbejdelse, implementering og evaluering af informationssikkerhedsprocedurer i organisationer eller teknikere, der arbejder med netværkssikkerhed eller softwaresikkerhed og har brug for en helhedsforståelse af, hvordan man kan arbejde med informationssikkerhed i en organisation.

Enkeltfag

Fagpakken består af 3 enkeltfag på hver 5 ECTS-point. Enkeltfagene er:

  • Informationssikkerhed: Adfærd og praksis
  • Informationssikkerhed: Etik og kultur
  • Informationssikkerhed: Strategier for ændring af praksis

Specialisering i informationssikkerhed

Fagpakken Adfærd og awareness kan du vælge at lade indgå i master i it's specialisering i informationssikkerhed. Ønsker du at tage den samlede specialisering, skal du have tre fagpakker og afslutte med et masterprojekt. 

Læs mere om specialiseringen i informationssikkerhed.

Vejledning

Faglig vejledning:

Lektor Mette Skov 
E-mail:
Tlf.: 9940 3173

Praktisk vejledning:

Kontorfuldmægtig Maj-Britt Skovhus
E-mail:
Tlf.: 9940 3064

Mariabrandt

"På fagpakken Adfærd og Awareness har jeg fået en række teorier, metoder samt konkrete øvelser, der betyder, at jeg nu i langt højere grad kan tage en professionel dialog med kolleger og kunder om, hvad der kendetegner god it-sikkerhedsadfærd –specielt når det kommer til hvorfor og hvordan adfærd spiller en rolle i forhold til implementering af nye it-sikkerhedstiltag.

Især delen om adfærdsdesign synes jeg var interessant. Altså hvordan man kan "skubbe" til en udvalgt gruppes adfærd ved hjælp af små greb i værktøjskassen. Og ja, så er jeg heldig at være ansat på en arbejdsplads, hvor jeg har mulighed for at teste teorier og strategier fra undervisningen af i praksis, hvilket har bidraget til en øget bevidsthed blandt mine kolleger om potentielle sikkerhedsrisici.

Deltagerne på fagpakken kom fra en bred vifte af brancher og organisationer, hvilket understreger it-sikkerhedsadfærdens stigende betydning på tværs af forskellige sektorer. Forskellene mellem os deltagere lå blandt andet i vores respektive organisationers fokusområder inden for it-sikkerhed, og det affødte en lang række gode diskussioner på holdet om, hvordan man kan fortolke og løse forskellige problematikker inden for feltet."

Maria Brandt Bertelsen, Product Specialist og kundeansvarlig hos FirstAgenda 

Lignende fagpakker

En fagpakke om AI og dataetik?

På master i it overvejer vi at oprette en selvstændig fagpakke om AI og dataetik; en fagpakke med fokus på, hvordan etik kan bruges i feltet mellem AI-lovgivning og de teknologiske muligheder med AI, samt hvordan man kan implementere dataetik i organisationer. Vil du være interesseret i en fagpakke med dette indhold?