It-kompetencer til dine medarbejdere

Dygtige it-medarbejdere er eftertragtede. En måde, du kan investere i dine medarbejdere på, er efteruddannelse.

Risikoanalyse

Investér i dine medarbejdere

Når du investerer tid og penge i efteruddannelse, kommer det både din virksomhed og dine medarbejdere til gode. Du får mere tilfredse medarbejdere med en opdateret it-viden, og I står samtidigt stærkere, når det kommer til at sikre virksomhedens position på fremtidens arbejdsmarked.

Artikel: Efteruddannelse af medarbejdere øger virksomheders konkurrencedygtighed

Masteruddannelsen i it giver dine medarbejdere mulighed for at styrke deres faglige kompetencer inden for it-udvikling og strategisk udnyttelse af it. Cirka 250 studerende læser årligt på uddannelsen, og de kommer fra en bred vifte af brancher.

Bettina Lundgaard Hansen, der er ansvarlig for udviklingen af master i it, fortæller:

”Master i it har studerende med en lang række af forskellige profiler. Det kunne derfor eksempelvis være jeres kommende Lead Developer, Lead Architect, programleder eller Scrum Master, som har brug for at styrke kompetencerne med et eller flere fag hos os. Eller måske jeres nuværende og kommende ledere indenfor udvikling, drift, sikkerhed eller strategi og styring.

Flere af vores tidligere studerende arbejder i dag som it-chefer og it-direktører i både den offentlige og private sektor.

Vi har også flere studerende fra samme virksomhed, der vælger at læse uddannelsen sammen. Det giver en ny fælles viden og begrebsapparat, der kan være en fordel hjemme på arbejdspladsen.”

Erhvervsrettet

Master i it er en erhvervsrettet efteruddannelse, fordi undervisningen er tilrettelagt ud fra viden om de udfordringer, som professionelle it-medarbejdere står overfor, samt fordi de studerende i høj grad får mulighed for at inddrage deres egne erfaringer og aktuelle projekter i uddannelsen. Der er med andre ord et stærkt fokus på at koble teori med praksis. 

Uddannelsen foregår desuden på et højt akademisk niveau, fordi underviserne inddrager den nyeste it-forskning i undervisningen. De studerende vil her opleve, at de får teorier, metoder og teknikker, som de kan bruge til at udvikle og reflektere over egne aktuelle og kommende opgaver.

 

Vælg fag, der matcher jeres behov


På master i it kan du sammen med din medarbejder sammensætte et forløb skræddersyet til netop jeres behov, da det er muligt at vælge imellem en lang række forskellige fag inden for softwareudvikling, brugerdrevet udvikling, datascience, digital transformation, it-arkitektur, It-ledelse, Informations- og it-sikkerhed samt undervisning.

Læs mere omkring uddannelsens fleksible opbygning og se de fag, der udbydes på uddannelsen. Du man også læse mere om, hvilke kompetencer, de tre linjer, styrker hos de studerende. 

Pris og varighed

I vores FAQ kan du bl.a. læse om, hvad uddannelsen koster, og hvor lang tid, den varer. 

Ann Christine List er Teamchef for IT og digitalisering ved Bygningsstyrelsen og tidligere studerende på fagpakken It-lederen.

”Masteruddannelsen i it har helt sikkert været medvirkende til, at jeg i dag har fået mere ansvar, og rent indholdsmæssigt har den rustet mig godt til min nye rolle som teamleder. I min organisation ser man min efteruddannelse som en investering, og jeg oplever, at jeg i høj grad har kunnet omsætte mine nyerhvervede kompetencer i mit arbejde. 

I forbindelse med masterprojektet snakkede jeg med flere af mine medstuderende om, at det er en god udfordring at tage en efteruddannelse, imens man passer et arbejde ved siden af. Det løfter ens tro på, hvad man kan fuldføre.”

Ann Christine List er Teamchef for IT og digitalisering ved Bygningsstyrelsen og har taget en hel master i it på linjen i organisation.

 

 

 

Michael Ustrup, Senior Systems Engineer hos Systematic i Aarhus og tidligere studerende på fagpakken Sikker softwareudvikling.

"Jeg tør godt sige, at Systematic har fået 120 procent udbytte ud af, at jeg tog fagpakken Sikker softwareudvikling.

Jeg trækker på min viden fra fagpakken hver eneste dag, både når jeg arbejder med projekter, der specifikt vedrører sikkerhedskomponenter, og når det handler om helt almindelige projekter, hvor sikkerhed skal være en del af den almindelige risikoanalyse for et projekt. Ikke mindst gør jeg brug af mine erfaringer fra fagpakken, når jeg har fornøjelsen af at undervise mine kolleger i it-sikkerhed.”

Michael Ustrup, Senior Systems Engineer hos Systematic i Aarhus og tidligere studerende på fagpakken Sikker softwareudvikling.

 

 

 

 

Trine Falbe Larsen

"Masteruddannelsen i it har muliggjort, at jeg har kunnet dedikere en del tid til at lave research og få nye vinkler på området børn og digitale brugeroplevelser, som jeg er meget passioneret omkring. 

Så ja, min master i it har i høj grad været medvirkende til, at jeg har kunnet tage springet fra mit underviserjob til at arbejde professionelt med user experience som selvstændig konsulent." 

Trine Falbe Larsen har taget en hel master i it inden for linjen interaktionsdesign og arbejder i dag som selvstændig User Experience-konsulent.

 

 

 

 

 

 

Else Vindshøj er Product Owner ved KMD A/S - tidligere deltager på fagpakken Interaktionsdesign og usability-evaluering.

”Master i it har ikke haft direkte indflydelse på min karriere, men jeg føler mig nu i stand til at dække et endnu større spektrum i mit arbejde end tidligere, fordi jeg har fået et større teoretisk fundament og flere værktøjer. Kort sagt synes jeg, at jeg i dag har rigtig meget at bidrage med i mange sammenhænge.

Fagene på Master i it er generelt af høj kvalitet, og i forhold til virksomhedens uddannelsesbudget synes jeg, at man får meget værdi for pengene sammenlignet med f.eks. et to-dages kursus andre steder.”

Else Vindshøj arbejder som Product Owner ved KMD A/S og har taget flere fagpakker på linjen interaktionsdesign og multimedier.

 

 

 

 

Sverre Lenbroch, digitaliseringschef ved ITD Digital & ITD logtech Hub og tidligere studerende på It og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder.

”Min oplevelse af Master i it været ekstremt positiv. Jeg har fulgt fagpakker på organisationslinjen, hvor jeg bl.a. har beskæftiget mig med Supply Chain og it-ledelse, og de elementer finder man jo i rigtig mange sammenhænge.

Uddannelsen har givet mig en masse ny og brugbar viden og kickstartet mange nye refleksioner omkring mit arbejdsfelt, blandt andet omkring it-parathed og data-strategier.”

Sverre Lenbroch, Digitalseringschef ved ITD. 

 

 

 

 

Flemming Hald er Team Lead, Wireless Solution Architect ved Kamstrup og tidligere studerende på fagpakken It-sikkerhed og kryptologi.

”På master i it tog jeg bl.a. fagpakken It-sikkerhed og kryptologi, som gav mig en basal viden, som jeg bruger meget i mit daglige arbejde i dag, især når jeg undersøger de kommunikationsløsninger, vi skal have på vores vand- og varmemålere. Normalt udvikler vi ikke disse løsninger selv, men anvender nogle standardløsninger, og her skal jeg være i stand til at analysere løsningerne for at vide, om de er sikre til vores formål.

Jeg har taget en hel master i it og det efteruddannelsesvalg har haft direkte indflydelse på min karriere. Efter jeg blev færdiguddannet, er jeg blevet leder for et team på 10 mand.”

Flemming Hald er Team Lead, Wireless Solution Architect ved Kamstrup. Han har taget en hel master i it på linjen i softwarekonstruktion, hvori fagpakken It-sikkerhed og kryptologi bl.a. indgik.

 

 

Jakob Flohr

”Jeg har sendt studerende afsted til alle tre linjer på master i it, og jeg er rigtig godt tilfreds med uddannelsen. Jeg har også selv taget en hel master i it, bl.a. har jeg læst fag om it-projektledelse.

Som studerende på uddannelsen har jeg i øvrigt selv brugt undervisningen som afsæt for rekruttering. Det er en super måde at se nye personer an på. Det man oplever på master i it ved de fysiske seminarer, altså hvor man sidder sammen og deler erfaringer, dét kan noget helt specielt.” 

Jacob Flohr Kristiansen, direktør for IT og Udvikling i Sydbank

Morten Lundgaard

”Gennem masteruddannelsen i it er jeg i højere grad blevet i stand til at rådgive ledelsen om de udfordringer og muligheder, som it og digitalisering kan bidrage til.

Jeg har gennem uddannelsen fået det teoretiske fundament, der gør, at jeg bedre formår at præsentere den værdiskabelse, som investeringer i it og digitalisering kan betyde for organisationen. Og det har givet mig indsigt i, hvordan organisationen kan støttes i den digitale transformation, der kan bidrage til at skabe en god digital arbejdsdag for medarbejderne og bedre diagnostik og behandling for borgerne.”

Morten Lundgaard, it-direktør, Regional It, Region Syddanmark

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet for master i it og bliv informeret, når vi holder faglige arrangementer, udbyder nye fag osv.

Tilmeld
Luk denne besked