En investering for dig og din arbejdsplads
Master i it skærper dine digitale kompetencer, og du bliver bl.a. dygtigere til at udfordre din ledelse i valg af værktøjer, processer og modeller. Master i it er derfor en god investering for både dig og din virksomhed. De virksomheder, der klarer sig bedst i konkurrencen, er dem, der formår at tænke it og forretning sammen og at udvikle it-produkter og it-ydelser, som er attraktive for brugerne.
Læs her, hvilke kompetencer du f.eks. kan få styrket ved at læse på master i it og mød tidligere studerende, der fortæller om deres udbytte af uddannelsen.
Softwarekonstruktion
På denne linje kan du f.eks. få styrket dine kompetencer i at:
- designe, analysere og evaluere software og systemarkitekturer,
- analysere og evaluere it-sikkerhed,
- forbedre softwarepålidelighed,
- designe, analysere og evaluere teknologier til at behandle store datamængder,
- forstå og vurdere principper og teknikker bag de nyeste teknologier som webteknologi og pervasive computing,
- udtrykke og evaluere alle aspekter af arbejdet med kravspecifikationer,
- arbejde med indlejrede systemer.

Organisation
På denne linje kan du fx. få styrket dine kompetencer i at:
- udarbejde digitale strategier og løsningsmodeller for it-anvendelsen,
- varetage ledelse og udvikling af it-systemer,
- gennemføre og anvende metoder til digital transformation,
- forstå og anvende metoder med fokus på den menneskelige faktor i digital transformation,
- opbygge en sikker og funktionel it-arkitektur,
- optimere arbejdsprocesser via it-understøttelse,
- arbejde med supply chain innovation,
- vælge og anvende modeller til styring af it-sikkerhed,
- skabe vidensdeling og læring med it i organisationen.

Interaktionsdesign og multimedier
På denne linje kan du f.eks. få styrket dine kompetencer til at:
- arbejde med interaktionsdesign,
- anvende æstetiske og formidlingsmæssige virkemidler,
- designe og teste interaktive fysiske produkter,
- arbejde med webarkitektur, hypertekst, storytelling og interaktion,
- udvikle interaktiv underholdning og oplevelsesdesign.
