Specialisering i it-sikkerhed
Både små og store virksomheder, private og offentlige, har ansvar for at sikre, at deres it-systemer er optimeret til at undgå fejlhåndtering, misbrug og angreb.
Alle virksomheder har derfor også brug for kompetencer til at varetage it-sikkerheden både teknisk og organisatorisk.
Som Master i it med en specialisering i it-sikkerhed får du indsigt i, hvordan selv små fejl i design eller implementering af software kan føre til alvorlige brud på it-sikkerheden. Sammen med viden om netværkssikkerhed og forståelse for betydningen af menneskelig adfærd danner det fundamentet for at arbejde struktureret og professionelt med it-sikkerhed.
Du får kompetencerne til at arbejde med NIS2-direktivet, foretage risiko- og trusselsvurderinger af it-systemer og deres anvendelse, til at forebygge eller begrænse brud på it-sikkerheden og til at kommunikere med ledere, brugere og samarbejdspartnere om it-sikkerhedsmæssige muligheder og begrænsninger.
Specialiseringen i it-sikkerhed under masteruddannelsen i it er udviklet i tæt dialog med erhvervslivet. Specialiseringen henvender sig til dig med en teknisk it-baggrund.
Mød studerende og underviser René Rydhof Hansen, der fortæller mere om it-sikkerhed på master i it i denne video:
Fagpakker på specialiseringen i it-sikkerhed:
Herunder ser du de fagpakker, der kan indgå i specialiseringen i it-sikkerhed, og planen for, hvornår de udbydes.
Opbygning af specialiseringen i it-sikkerhed
Du kan sammensætte din specialisering i it-sikkerhed på to måder:
- Du læser de tre udbudte fagpakker inden for it-sikkerhed og afslutter med at skrive et masterprojekt, eller
- Du læser to fagpakker inden for it-sikkerhed, samt vælger en fagpakke fra specialiseringen i informationssikkerhed på linjen i organisation (såfremt du opfylder adgangskravene) og afslutter med at skrive et masterprojekt
Dine kompetencer som it-sikkerhedsspecialist vil således komme til at afhænge af din sammensætning af fagpakker.
Fagpakkerne udbydes af Aalborg Universitet (AAU) eller Aarhus Universitet (AU).
Du kan skrive masterprojekt ved ét af universiteterne efter eget valg.
Særlige bemærkninger
- Den valgfrie fagpakke Teknisk It-sikkerhed for generalister kan ikke indgå i en fuld master i it sammen med fagpakken Netværkssikkerhed.
- Fagpakken It-sikkerhed og kryptologi kan godt indgå i en specialisering i it-sikkerhed, selvom den er udgået af det samlede udbud. Blot kan denne fagpakke ikke indgå i en fuld master sammen med fagpakken Sikre distribuerede systemer og anvendt kryptologi.