It-arkitektur

 

PF 2659

Styrk din viden om it-arkitektur

Masteruddannelsen i it tilbyder fagpakker inden for it-arkitektur. Fagpakkerne har forskelligt fokus - fra konstruktion af softwarearkitekturen til hvordan du organiserer informationer og opbygger og leder virksomhedsarkitektur.

Herunder ser du de fagpakker, der dækker over interessen it-arkitektur, og planen for, hvornår de udbydes. Du kan derudover læse udtalelser om de udvalgte fagpakker.

Torben Nordborg Helledi er Senior Enterprise Architect ved LEGO System A/S og tidligere studerende på fagpakken Ledelse af virksomhedsarkitektur.

"Jeg har fortløbende brugt den viden, jeg har fået på fagpakken i mit arbejde. Jeg har i højere grad kunnet sætte ting i kontekst nu, end jeg har kunnet før. Desuden er jeg blevet bedre i stand til at ­reflektere over den retning, som virksomhedens arkitektur ­bevæger sig i og til at udfordre ledelsen på det.”

Torben Nordborg Helledi er Senior Enterprise Architect ved LEGO System A/S og tidligere studerende på fagpakken Ledelse af virksomhedsarkitektur.

Tanja Svarre er lektor på Aalborg Universitet og fagansvarlig for fagpakken Informationsarkitektur.

“Fagpakken giver deltagerne en værktøjskasse, de kan benytte i forbindelse med arbejdet med diverse informationsplatforme. Fagpakkens undervisning omhandler konkrete redskaber til design, udvikling og evaluering af informationsplatforme. Arbejdet er både baseret på og tager hensyn til brugernes behov, adfærd og kendetegn, men også den kontekst, både brugere og systemer indgår i. Formålet er at kunne understøtte brugerne bedre, når de skal navigere rundt i store mængder af data og information.”

Tanja Svarre er lektor på Aalborg Universitet og fagansvarlig for fagpakken Informationsarkitektur.

Martin Schmidt, Software Engineer ved Energinet og tidligere studerende på Softwarearkitektur i praksis.

"Jeg valgte fagpakken for at få nogle flere konkrete værktøjer og en mere teoretisk og refleksiv vinkel på mit arbejde med softwarearkitektur – og det fik jeg bestemt.

Undervejs arbejdede vi blandt andet med 3+1-modellen, som går ud på, hvordan man kan visualisere og præsentere sin softwarearkitektur, og vi var også inde på, hvordan man kan dokumentere og udvikle ny arkitektur. Derudover arbejdede vi også med quality attributes, altså hvilke evner en software har.

Fagpakkens indhold var virkelig brugbar. I mit arbejde hos Energinet bruger jeg meget af det, jeg lærte på fagpakken."

Martin Schmidt, Software Engineer ved Energinet og tidligere studerende på Softwarearkitektur i praksis.