Webinar om ledelse af digital bæredygtighed
Torsdag 13. marts 2025, kl. 08:30-09:15, kan du deltage i et webinar med lektor Lise Tordrup og lektor Lars Kristian Hansen, som det seneste års tid begge har forsket i feltet it-ledelse og digital bæredygtighed.
På webinaret vil de to oplægsholdere fokusere på en række principper for, hvordan man som leder kan arbejde med digital bæredygtighed. Undervejs vil de bl.a. berøre, hvordan samspil og gensidig forståelse mellem it og forretning kan højne niveauet af digitale, bæredygtige tiltag, og hvordan man kan arbejde med en procedure for måling af KPI’er, f.eks. Co2. Derudover vil de også komme ind på, hvordan man kan implementere princippper for digital bæredygtig i organisationen.
Tilmelding til webinaret
Webinaret om ledelse af digital bæredygtighed foregår torsdag 13. marts fra kl. 08:30-09:15.
Du tilmelder dig webinaret via dette link. Alle med interesse i emnet er velkomne til at deltage.
Webinaret vil blive optaget og modereres af Bettina Lundgaard Hansen, udviklingschef ved It-vest.
Om oplægsholderne
Lars Kristian Hansen er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.
Han forsker inden for projektporteføljestyringsfeltet, og det er i kontekst af dette arbejde, at han beskæftiger sig med bæredygtighed i it-ledelse. Han har desuden mere end 15 års erfaring med it-projekt- og projektporteføljestyring i praksis, bl.a. har han arbejdet i Københavns Kommune.
Lars Kristian Hansen har en ph.d. i porteføljestyring af it-projekter fra Aalborg Universitet.
Lise Tordrup er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.
Hun forsker bl.a. i kombinering af softwaremetoder, agile softwaremetoder, it-projektledelse, agil projektledelse og bæredygtighed i ledelse, og hun har en phd. fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.
Lise Tordrup er en af de faste undervisere på masteruddannelsen i it. Du kan opleve hende på fagpakken Strategisk ledelse og organisation, der udbydes i efteråret 2025.