Sundhedsplejerske med digital puls
Sundhedsplejerske Nishani Vickneswaravel Appel Pedersen færdiggjorde tidligere på året en master i it. I sin afsluttende opgave undersøgte hun agiliteten i Sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune. Læs her, hvad en agil arbejdsplads vil sige, hvordan den københavnske kommune kan blive endnu mere agil og dermed stå stærkere i forhold til potentielle nye udfordringer, samt hvorfor sundhedsplejersker i større omfang bør tage digitaliseringen til sig.
Hvor agile er vi i Sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune? Eller sagt med andre ord; hvor gode er vi til at omstille og tilpasse os en ny situation? Det var et af de spørgsmål, Nishani Vickneswaravel Appel Pedersen valgte at stille, da hun skulle skrive den afsluttende opgave på sin masteruddannelse.
Nishani har siden 2011 arbejdet som sundhedsplejerske i Høje-Taastrup Kommune. Hun fortæller:
”Selvom jeg ikke er it-uddannet, så har jeg altid haft en interesse for it. Da jeg startede i mit nuværende job, lagde jeg derfor hurtigt mærke til, at der var, og stadig er, nogle huller, både i de it-løsninger vi sundhedsplejersker bruger og i forhold til integrationen med andre it-systemer.
Hun fortsætter:
”En anden ting, jeg hurtigt bed mærke i, var, at når mine kolleger og jeg havde brug for en ny funktion i vores it-system Novax, og vi skulle forklare vores it-udviklere om vores behov og ønsker, så endte det som regel med, at løsningen blev noget helt tredje. Det gav selvfølgelig en del frustration, både hos os og hos udviklerne. Som regel talte vi ganske enkelt forbi hinanden.”
Som tiden gik blev det således mere og mere tydeligt for Nishani, at Sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune manglede en person, der forstod at oversætte sundhedsfagligt sprog til it-udvikler-sprog. Derfor valgte hun at styrke sine digitale kompetencer med fag på masteruddannelsen i it. Begejstret forklarer hun:
”Mit masterforløb har blandt andet vakt min interesse for organisationers evne til effektivt at omfordele eller omdirigere deres it-ressourcer til værdiskabelse. Altså, hvordan man kan agere agilt. Da jeg tilbage i marts 2020 skulle vælge emne for min afsluttende opgave, stod vi midt i en corona-nedlukning, der fyldte rigtigt meget. For mig var det derfor oplagt at vælge epidemien som afsæt for at undersøge agiliteten på min arbejdsplads.”
En innovativ kultur
Med den første corona-nedlukning sidste år blev arbejdsdagen for landets sundhedsplejersker med ét vendt på hovedet. Fra den ene dag til den anden var det ikke længere muligt at besøge nybagte forældre og deres babyer i eget hjem. I stedet skulle arbejdsgange gentænkes, og online-møder med kollegaer over Teams og borgere via Signal, blev taget i brug.
”I min opgave har jeg fundet frem til, at Sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune lykkedes med at bevare det eksisterende serviceniveau under den første nedlukning - blot i en ny form. Det lykkedes, fordi vi har en innovativ kultur”, forklarer Nishani.
Hun bygger blandt andet sin konklusion på baggrund af interviews med sin leder og en række kolleger. Hun fortæller:
”Under nedlukningen kom den innovative kultur til udtryk på flere måder. Dels så vi sundhedsplejersker ikke de nye it-kommunikationsværktøjer som en udfordring, men som en mulighed. Og så var min ledelse god til løbende at undersøge og inkludere, hvad andre kommuner gjorde sig af erfaringer, samt hvad myndighederne anbefalede under nedlukningen. En høj grad af åben kommunikation, inddragelse og omstillingsparathed var kort sagt udslagsgivende for, at vi kunne bevare vores serviceniveau under nedlukningen. Dérfor vil jeg betegne os som agile.”
It-systemer, der ikke taler sammen
Udover at afdække, hvor agile de ansatte i Sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune var under den første corona-nedlukning, undersøgte Nishani også den organisatoriske agilitet i bredere forstand, og her fandt hun frem til en række barrierer.
”I mit masterprojekt har jeg påvist, at der er en lav grad af dataintegration og standardisering, når det kommer til kommunens it-systemer, et problem jeg gætter på, at en del kommuner bakser med.” Hun forklarer:
”Som sundhedsplejerske arbejder jeg tæt sammen med en række andre faggrupper, eksempelvis sagsbehandlere og psykologer, og alle bruger vi hvert vores it-system. Humlen er imidlertid, at de forskellige it-systemer ikke taler sammen.” Nishani uddyber med et eksempel:
”Konkret betyder det, at hvis jeg skal videresende informationer om et barn til en sagsbehandler, så skal jeg taste den samme data ind to gange. Når vores it-systemer ikke taler sammen, gør det vores arbejdsprocesser både mere besværlige og tidskrævende, og i sidste ende tager det også tid fra vores kerneopgave, at vejlede forældre om deres barns sundhedspleje.”
Ingen simple løsninger
Ifølge Nishani består kommunens it-systemlandskab pt. af både nye og gamle it-systemer.
”Der har været en tendens til, at der løbende er blevet tilkøbt nye it-systemer efter de enkelte enheders behov, og det er denne knopskydning, der nu har medført en høj grad af kompleksitet, og at data ikke kan flyde imellem systemerne. Inden nedlukningen i marts 2020 var kommunen dog gået i gang med at arbejde på at løse dette problem, så det er ikke en ukendt problematik”, forklarer hun.
I sit masterprojekt peger hun på, at en forbedring af Høje-Taastrup Kommunes organisatoriske agilitet vil betyde grundlæggende ændringer i it-infrastrukturen, eksempelvis ved at forenkle de eksisterende -systemer og samle disse i én fælles platform.
”Det vil bestemt gavne kommunens agilitet at have ét fælles it-system, som kan integrere data på tværs af de enkelte forretningsenheder, men det er en dyr og tidskrævende proces. En trinvis udskiftning af de nuværende it-systemer, vil, når alt kommer til alt, nok være den mest oplagte tilgang”, lyder hendes anbefaling.
Nye opgaver og en klar appel
Nishani har i dag flere kasketter på, da hun både er digital ambassadør og sundhedsplejerske i Høje-Taastrup Kommune. Om sit udbytte af master i it fortæller hun:
”Min masteruddannelse har givet mig en helt ny og bedre it-forståelse, der gør, at jeg i dag langt bedre kan danne mig et samlet overblik over vores it-landskab i kommunen, og kommunikationen med vores udviklere går nu også meget bedre – ikke mindst fordi jeg nu i højere grad forstår deres sprog. Jeg er også blevet mere målrettet i forhold til vores it-brug, eksempelvis, at vi skal helt væk fra at tilkøbe lokale it-systemer – det ender som regel med at være en dårlig lappeløsning. Vores tilgang skal derimod være mere holistisk.”
Og så har hun afslutningsvis en enkelt bøn til sine sundhedsfaglige fagfæller:
”I dag kan du få online rådgivning om alt fra amning til knibeøvelser, og andelen af smarte sundheds-apps bare vokser og vokser. Jeg synes derfor, det er rigtig vigtigt, at vi sundhedsplejersker er opmærksomme på, at vi udvikler og tilpasser os den digitale udvikling, for den er kommet for at blive. Vi skal bruge digitaliseringen smart og fornuftigt, så vi undgår digital disruption – altså, at vi bliver overhalet indenom af den digitale udvikling.”
Tekst: Lene Bæk Jørgensen, It-vest. Artiklen har været publiceret i fagbladet Sundhedsplejersken, okt. 2021.
Om Sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune
Sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune består af en fagkonsulent, en børnelæge og 27 sundhedsplejersker.