It-kompetencer til dine medarbejdere

Dygtige it-medarbejdere er eftertragtede. En måde, du kan investere i dine medarbejdere på, er efteruddannelse. Vi giver dig her 7 gode grunde til at sende dine medarbejdere afsted på master i it. 

PF 5763 Copy

Investér i dine medarbejdere

Når du investerer tid og penge i efteruddannelse, kommer det både din virksomhed og dine medarbejdere til gode. Du får mere tilfredse medarbejdere med en opdateret it-viden, og I står samtidigt stærkere, når det kommer til at sikre virksomhedens position på fremtidens arbejdsmarked.

På masteruddannelsen i it får dine medarbejdere mulighed for at styrke deres faglige kompetencer inden for it-udvikling og strategisk udnyttelse af it. Cirka 200 studerende læser årligt på uddannelsen, og de kommer fra en bred vifte af brancher.

7 gode grunde til at læse på master i it 

Vi har her samlet en række gode grunde til, hvorfor det kan betale sig, at du sender dine medarbejdere afsted på master i it. 

Erhvervsrettet

Master i it er en erhvervsrettet efteruddannelse, fordi undervisningen er tilrettelagt ud fra viden om de udfordringer, som professionelle it-medarbejdere står overfor. 

Uddannelsen er også erhvervsrettet, fordi de studerende i høj grad får mulighed for at inddrage deres egne erfaringer og aktuelle projekter i uddannelsen. Der er med andre ord et stærkt fokus på at koble teori med praksis. 

Kvalitet

Medarbejdere, der får opdateret og udvidet deres kompetencer, kan løse mere komplicerede it-relaterede opgaver og på et højere niveau.

Vælg fag, der matcher jeres behov

På master i it kan du sammen med din medarbejder sammensætte et forløb skræddersyet til netop jeres behov, da det er muligt at vælge imellem en lang række forskellige fag inden for eksempelvis  softwareudvikling, data science, digital transformation, it-arkitektur, it-ledelse og informations- og it-sikkerhed.

Læs mere omkring uddannelsens fleksible opbygning og se de fag, der udbydes på uddannelsen.

Fastholdelse og tiltrækning af attraktive medarbejdere

Med nye kompetencer kan dine medarbejdere løse flere og mere komplicerede opgaver, og det øger dermed også på sigt deres arbejdsglæde. 

Når du sender dine medarbejdere afsted på master i it, er det derfor med til at motivere og fastholde kompetente og ambitiøse medarbejdere. 

Virksomheder, der har ry for at tilbyde deres medarbejdere efteruddannelse, har også nemmere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft – og netop tekniske og digitale kompetencer, man kan opnå på master i it er efterspurgte. 

Fleksibel struktur

Uddannelsens fleksible struktur gør det muligt at skræddersy et forløb efter interesser og ambitioner og efter arbejdspladsens behov. 

Høj tilfredshed

94 procent af de studerende på master i it er i meget høj grad eller i høj grad tilfredse med deres udbytte af uddannelsen. 

Pris og varighed

I vores FAQ kan du bl.a. læse om, hvad uddannelsen koster, og hvor lang tid, den varer. 

Bettina Rund

”Master i it har studerende med en lang række af forskellige profiler. Det kunne derfor eksempelvis være jeres kommende Lead Developer, Lead Architect, programleder eller Scrum Master, som har brug for at styrke kompetencerne med et eller flere fag hos os. Eller måske jeres nuværende og kommende ledere indenfor udvikling, drift, sikkerhed eller strategi og styring.

Flere af vores tidligere studerende arbejder i dag som it-chefer og it-direktører i både den offentlige og private sektor.

Vi har også flere studerende fra samme virksomhed, der vælger at læse uddannelsen sammen. Det giver en ny fælles viden og begrebsapparat, der kan være en fordel hjemme på arbejdspladsen.”

Bettina Lundgaard Hansen, udviklingschef ved It-vest og ansvarlig for udviklingen af master i it.

Ann Christine List er Teamchef for IT og digitalisering ved Bygningsstyrelsen og tidligere studerende på fagpakken It-lederen.

”Masteruddannelsen i it har helt sikkert været medvirkende til, at jeg i dag har fået mere ansvar, og rent indholdsmæssigt har den rustet mig godt til min nye rolle som teamleder. I min organisation ser man min efteruddannelse som en investering, og jeg oplever, at jeg i høj grad har kunnet omsætte mine nyerhvervede kompetencer i mit arbejde. 

I forbindelse med masterprojektet snakkede jeg med flere af mine medstuderende om, at det er en god udfordring at tage en efteruddannelse, imens man passer et arbejde ved siden af. Det løfter ens tro på, hvad man kan fuldføre.”

Ann Christine List er Teamchef for IT og digitalisering ved Bygningsstyrelsen og har taget en hel master i it på linjen i organisation.

 

 

 

Michael Ustrup, Senior Systems Engineer hos Systematic i Aarhus og tidligere studerende på fagpakken Sikker softwareudvikling.

"Jeg tør godt sige, at Systematic har fået 120 procent udbytte ud af, at jeg tog fagpakken Sikker softwareudvikling.

Jeg trækker på min viden fra fagpakken hver eneste dag, både når jeg arbejder med projekter, der specifikt vedrører sikkerhedskomponenter, og når det handler om helt almindelige projekter, hvor sikkerhed skal være en del af den almindelige risikoanalyse for et projekt. Ikke mindst gør jeg brug af mine erfaringer fra fagpakken, når jeg har fornøjelsen af at undervise mine kolleger i it-sikkerhed.”

Michael Ustrup, Senior Systems Engineer hos Systematic i Aarhus og tidligere studerende på fagpakken Sikker softwareudvikling.

 

 

 

 

Morten Lundgaard

”Gennem masteruddannelsen i it er jeg i højere grad blevet i stand til at rådgive ledelsen om de udfordringer og muligheder, som it og digitalisering kan bidrage til.

Jeg har gennem uddannelsen fået det teoretiske fundament, der gør, at jeg bedre formår at præsentere den værdiskabelse, som investeringer i it og digitalisering kan betyde for organisationen. Og det har givet mig indsigt i, hvordan organisationen kan støttes i den digitale transformation, der kan bidrage til at skabe en god digital arbejdsdag for medarbejderne og bedre diagnostik og behandling for borgerne.”

Morten Lundgaard, it-direktør, Regional It, Region Syddanmark

Flemming Hald er Team Lead, Wireless Solution Architect ved Kamstrup og tidligere studerende på fagpakken It-sikkerhed og kryptologi.

”På master i it tog jeg bl.a. fagpakken It-sikkerhed og kryptologi, som gav mig en basal viden, som jeg bruger meget i mit daglige arbejde i dag, især når jeg undersøger de kommunikationsløsninger, vi skal have på vores vand- og varmemålere. Normalt udvikler vi ikke disse løsninger selv, men anvender nogle standardløsninger, og her skal jeg være i stand til at analysere løsningerne for at vide, om de er sikre til vores formål.

Jeg har taget en hel master i it og det efteruddannelsesvalg har haft direkte indflydelse på min karriere. Efter jeg blev færdiguddannet, er jeg blevet leder for et team på 10 mand.”

Flemming Hald er Team Lead, Wireless Solution Architect ved Kamstrup. Han har taget en hel master i it på linjen i softwarekonstruktion, hvori fagpakken It-sikkerhed og kryptologi bl.a. indgik.