Periode
Du kan skrive masterprojekt i forårs- eller efterårssemestret.
Ansøgningsfrist
1. dec. og 1. juni - på nær ved Aarhus BSS, hvor fristerne er 1. nov. og 1. maj. OBS: ansøgningsfristen kan blive forlænget, se derfor den aktuelle frist ved det enkelte universitet
Pris
20.500-24.000 kr.
Udbyder
Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet
ECTS-point
15
Masterprojekt på linjen i organisation
Masterprojektet er den afsluttende del af masteruddannelsen i it, hvor du får mulighed for at fordybe dig i et emne og skabe ny viden til gavn for dig selv og din virksomhed.
Med masterprojektet skal du vise, at du kan identificere og afgrænse en relevant problemstilling, behandle den ved anvendelse af teorier og metoder fra uddannelsen og formidle dine resultater til andre.
Hos universiteterne kan du læse mere omkring indhold, eksamen m.m. i forbindelse med dit masterprojekt. Find links til universiteterne i kassen med de praktiske informationer på denne side.
Målgruppe
Master i it-studerende, der har gennemført tre fagpakker, hvoraf mindst to skal være fra linjen i organisation.
Vejledning
Du har mulighed for at kontakte den faglige koordinator på det universitet, hvor du ønsker at skrive dit masterprojekt. Her kan du drøfte emner for dit projekt og få hjælp til at finde netop den vejleder, der bedst kan hjælpe dig.
I vores guide til masterprojektet kan du under siden vejledning finde en række gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af din vejledning under dit masterprojektforløb.
Har du brug for praktisk hjælp, fx. omkring optagelse, har du mulighed for at kontakte efter- og videreuddannelsessekretariatet på det universitet, du ønsker optagelse på.
Guide til dit masterprojekt
Find en masse god råd omkring vejledning, emnevalg, din skriveproces og meget mere i vores Guide til masterprojekt.