Periode
Januar 2026 – Juni 2026
Ansøgningsfrist
1. december 2025
Pris
24.000 kr.
Undervisningsdatoer:
På vej...
Udbyder
Aalborg Universitet
ECTS-point
15
Lær at forstå og vurdere risici ved cyberangreb
Det er vigtigt at have en grundlæggende forståelse for teknisk it-sikkerhed, når man skal identificere de risici og mulige trusler, der kan være imod ens organisation, og når man skal forstå, hvad forskellige løsninger fra it-sikkerhedsleverandører kan gøre for netop ens virksomhed. En grundlæggende forståelse for teknisk it-sikkerhed er desuden blevet endnu mere aktuelt efter vedtagelsen af NIS2-direktivet, som kommer til at påvirke mange danske virksomheder.
På denne fagpakke bliver du i stand til at forstå teknikkerne bag de vigtigste typer af cyberangreb, og hvordan disse kan detekteres og forebygges. Du får færdigheder i at forstå og vurdere risici, og du opnår indsigt i hvilke typer af løsninger, der er anvendelige i forhold til specifikke problemer, så du både kan varetage dialogen med jeres leverandør af it-sikkerhed og give din direktion et godt grundlag for at træffe beslutninger om it-sikkerhed – også under hensyntagen til etik og jura.
Målgruppe
Fagpakken er målrettet ledere, ledere af it-sikkerhed og it-sikkerhedsmedarbejdere, der ønsker en indsigt i de tekniske begreber, metoder og teknikker, der ligger bag de vigtigste netværksbaserede sikkerhedstrusler. Målet er, at de studerende bliver i stand til at kommunikere og bygge bro imellem de organisatoriske, etiske, juridiske og tekniske aspekter af it-sikkerhed.
Specialisering i informationssikkerhed
Du kan lade fagpakken Teknisk it-sikkerhed for generalister indgå i en specialisering i informationssikkerhed. Ønsker du at tage den samlede specialisering, skal du have tre fagpakker og afslutte med et masterprojekt.
Læs mere om specialiseringen i informationssikkerhed.
Enkeltfag
Fagpakken består af 3 enkeltfag på hver 5 ECTS-point. Enkeltfagene er:
- Grundlæggende teknisk it-sikkerhed
- Cyberangreb: forebyggelse, detektion og håndtering
- Hacker Lab
Vejledning
Faglig vejledning:
Professor Jens Myrup Pedersen
E-mail: jens@es.aau.dk
Tlf: 9940 8771
Praktisk vejledning:
Studienævnssekretær Heidi Sørensen
E-mail: hso@es.aau.dk
Tlf: 9940 7256
Lignende fagpakker
Optagelseskrav til master i it's linje i organisation
Hvem læser på organisation?
Udbytte på organisation
En fagpakke om AI og dataetik?
På master i it overvejer vi at oprette en selvstændig fagpakke om AI og dataetik; en fagpakke med fokus på, hvordan etik kan bruges i feltet mellem AI-lovgivning og de teknologiske muligheder med AI, samt hvordan man kan implementere dataetik i organisationer. Vil du være interesseret i en fagpakke med dette indhold?