Periode
April 2025 – december 2025
Ansøgningsfrist
Ledige pladser – ansøg nu.
Undervisningdatoer
11.04.25, 25.04.25, 9.05.25, 29.08.25, 12.09.25, 26.09.25, 24.10.25, 07.11.25, 21.11.25
Pris
24.000 kr.
Udbyder
Aalborg Universitet
ECTS-point
15
Få styr på sikkerheden i hele udviklingsprocessen
Selv små softwarefejl kan føre til en egentlig sikkerhedsrisiko for den virksomhed, der anvender din software. Det er derfor vigtigt at kunne forstå, hvordan og hvorfor sikkerhedsfejl kan opstå i både nye og eksisterende systemer og at kende metoder, teknikker og værktøjer til at begrænse antallet af fejl.
Fagpakken Softwaresikkerhed giver dig både teoretisk og praktisk grundlag for at kunne vurdere sikkerhed og risici i forbindelse med eksisterende og planlagte softwareprojekter.
Målgruppe
Udviklere, undervisere, projektledere og andre der arbejder med softwareudvikling og ønsker en dybere indsigt i softwaresikkerhed og at blive bedre funderet til at vurdere sikkerhedsaspekter og -risici ved eksisterende eller planlagte softwareprojekter.
Enkeltfag
Fagpakken består af 3 enkeltfag på hver 5 ECTS-point. Enkeltfagene er:
- Softwaresikkerhed
- Webapplikationssikkerhed
- Softwaresikkerhed i praksis
Specialisering i it-sikkerhed
Du kan vælge at lade fagpakken Softwaresikkerhed indgå i en hel specialisering i it-sikkerhed.
Du kan sammensætte din specialisering i it-sikkerhed på to måder:
- Du læser tre fagpakker inden for it-sikkerhed og afslutter med at skrive et masterprojekt, eller:
- Du læser to fagpakker inden for it-sikkerhed, samt vælger en fagpakke fra specialiseringen i informationssikkerhed på linjen i organisation (såfremt du opfylder adgangskravene) og afslutter med at skrive et masterprojekt.
Vejledning
Faglig vejledning:
Lektor Rene Rydhof Hansen
E-mail: rrh@cs.aau.dk
Tlf.: 9940 7514
Praktisk vejledning:
Studiesekretær Lene Even
E-mail: even@cs.aau.dk
Tlf.: 9940 8853