Hvem læser på master i it?

Det er et bredt spektrum af it-professionelle, der søger nye kompetencer via masteruddannelsen i it. Bliv klogere på, hvem de studerende er her. 

Rectangle 13

Antal studerende indtil i dag 

Fra oprettelsen af masteruddannelsen i it i 2006 til og med 2019 har 1756 it-professionelle været tilmeldt en eller flere fagpakker på uddannelsen.

Her på grafen ses det hvordan de fordeler sig på uddannelsens tre linjer.

Fra 2012-2019 har der i gennemsnit været 290 aktive studerende årligt på masteruddannelsen i it.

I gennemsnit læser de studerende to fagpakker, et tal, der har været stabilt siden 2014. Nogle få studerende har læst helt på til ti fagpakker. I 2019 var 63 procent af de studerende gengangere.

Mange master i it-studerende vælger én fagpakke ud, som passer netop til deres aktuelle behov for viden og kompetencer. Nogle går efter en mastertitel, som kræver fire fag (tre fagpakker og et masterprojekt) eller op til seks fag, hvis de skal have brobygning først.

Uddannelsesmæssig baggrund

De studerendes uddannelsesmæssige baggrund (højeste gennemførte uddannelse før masteruddannelsen i it) er:

48 procent af de studerende har en STEM-baggrund (Science, Technology, Engineering, Mathematics), når de starter på masteruddannelsen i it.
De øvrige studerende fordeler sig stort set ligeligt mellem en baggrund inden for henholdsvis samfundsvidenskab og humaniora.

Erhvervserfaring

De studerende på masteruddannelsen i it er meget erfarne it-medarbejdere. I gennemsnit har de 16 års erhvervserfaring, inden de starter på uddannelsen. De studerende fordeler sig således i forhold til erhvervserfaring:

De studerende på linjen i softwarekonstruktion er hurtigst til at komme i gang med at læse på masteruddannelsen i it, mens de mest erfarne er de studerende på linjen i organisation. Her har 88 procent mere end 10 års erhvervserfaring, når de tager deres første fagpakke. 

Alder

De studerende på masteruddannelsen i it fordeler sig således i forhold til alder:

De studerende på linjen i softwarekonstruktion er yngst. Her er 32 procent ikke fyldt 40 år, når de går i gang med at læse på masteruddannelsen i it. På linjen i interaktionsdesign og multimedier er dette tal på 29 procent og på linjen i organisation 19 procent.

Geografi

Hvor kommer de studerende på masteruddannelsen i it fra? For perioden 2014-2018 ser den geografiske fordeling således ud:

  • 77 procent kommer fra Jylland
  • 14 procent kommer fra Sjælland
  • 8 procent kommer fra Fyn
  • 1 procent kommer fra Færøerne

Kønsfordeling

74 procent af de studerende på master i it er mænd. Den største andel af mænd findes på linjen i softwarekonstruktion med 89 procent. Tilbage i 2013 var dette tal på 94 procent.

Herunder ses den procentvise fordeling af mænd og kvinder på uddannelsen og på hver af de tre linjer:

Hvilke sektorer kommer de studerende fra?

De studerende, der læser på masteruddannelsen i it, er hovedsageligt beskæftiget i den private sektor. Fordelingen af de studerende ser således ud:

  • 68 procent kommer fra den private sektor
  • 15 procent kommer fra den offentlige sektor
  • 6 procent kommer fra undervisningssektoren
  • 1 procent kommer fra foreninger

De studerende er desuden fortrinsvis ansat i større virksomheder med mere end 250 medarbejdere, og de kommer fortrinsvis fra it- og telekommunikationsbranchen samt fra industribranchen.

Motivation for at læse på master i it

Som vigtig årsag til at læse på uddannelsen angiver de studerende følgende (flere svar kan vælges):

Ifølge studenteranalysen (2018) er den motivationsfaktor, der er vokset mest blandt de studerende de seneste år: egne karrieremæssige ambitioner. Fra 2009 til 2018 er denne motivationsfaktor hos de studerende steget med 20 procent. 

Jobfunktion før og efter

I studenteranalysen (2018) blev de studerende bedt om at kategorisere deres jobfunktion. De studerende angiver deres jobfunktion ved start på uddannelsen således:

I dimittendanalysen (2018) kan man endvidere læse, at 29 procent af de færdiguddannede har skiftet branche, imens de har læst på masteruddannelsen i it.

Arbejdsmæssigt udbytte

De studerende har i dimittendanalysen (2018) beskrevet med egne ord, hvilket arbejdsmæssigt udbytte de har/har haft af at deltage i masteruddannelsen i it. Svarene kan sammenfattes således:

En hel masteruddannelse i it

Siden 2008 har i alt 386 personer (tal fra august 2020) taget en hel master i it. Mange af uddannelsens studerende peger på, at de læser med et formål om et fagligt udbytte frem for en hel mastergrad.

Tilfredshed med master i it

Generelt er de studerende meget tilfredse med masteruddannelsen i it. Evalueringen fra 2018 viser, at:

  • 90 procent er i meget høj grad eller i høj grad tilfredse med masteruddannelsen i it. 
  • 85 procent fandt i meget høj grad eller i høj grad uddannelsen relevant for deres erhvervsarbejde.
  • 83 procent oplevede i meget høj grad eller i høj grad, at deres erhvervserfaring blev inddraget i uddannelsen.
  • 88 procent svarede, at deres opnåede kompetencer i meget høj eller i høj grad svarede til deres forventninger.
  • 94 procent vil anbefale masteruddannelsen i it til andre.