Datadrevet udvikling af it-understøttet arbejde

Et fag på deltid om datadrevet udvikling, der udbydes på masteruddannelsen i it. 

Unsplash
Læs mere og ansøg

Periode

Februar 2026 – juni 2026

Ansøgningsfrist

1. december 2025

Pris

24.000 kr.

Udbyder

Aalborg Universitet

ECTS-point

15

Bliv dygtigere til at arbejde datadrevet 

Anvender I data, der allerede eksisterer i jeres organisation? Er I opmærksomme på, at data er meget mere end tal i et regneark? At der ligger data gemt i “ukurante” materialer som billeder, fritekst, lyd og video?

Mere kvalitativt materiale og analyser kan nu dataficeres og behandles maskinelt gennem algoritmer og kan åbne for andre indsigter ind i data. Men denne indsigt kan også øge kompleksiteten og skubbe til forandringer på mange niveauer. Det kalder derfor på en opmærksomhed omkring etiske og juridiske konsekvenser, samt viden om metode og forandringsledelse, som inddrager de humane perspektiver i forhold til at opnå værdien af en datainformeret tilgang. 

Denne fagpakke handler om datadrevet udvikling, herunder hvordan du kan undersøge, beslutte og handle på et datainformeret grundlag. Fagpakken vil gøre dig i stand til at gennemføre et mindre, datainformeret udviklingsprojekt, arbejde med forandrings- og designtilgange og finde svar på udfordringer eller potentialer, som din organisation står i, og som relaterer sig til, hvordan forskellige teknologier understøtter, eller ikke understøtter, jeres arbejde.

Målgruppe

Fagpakken henvender sig til dig, som befinder sig i periferien af datadrevet udvikling. Det henvender sig også til dig, som er erfaren og ønsker mere nuanceret indsigt i datainformeret it-understøttet arbejde og organisatorisk udvikling.

Ledere, konsulenter, procesledere eller projektledere, som arbejder med en digital transformation og organisatorisk forandring, kan få glæde af denne fagpakke og dens fokus på en datainformeret tilgang med alt, hvad det indebærer af potentialer og udfordringer.

Det er også muligt at arbejde inden for lidt snævre felter af it understøttet arbejde, og ikke kun i de store forandringsprocesser, der involverer hele organisationen.

Vejledning

Faglig vejledning: 

Ekstern lektor Thøger Riis Michelsen
E-mail: thmi@ikl.aau.dk

Praktisk vejledning: 

Kontorfuldmægtig Maj-Britt Skovhus
E-mail:
Tlf.: 9940 3064

 

Clair Marie Archer 1

”På fagpakken Datadrevet udvikling af it-understøttet arbejde var det blandt andet virkelig interessant at arbejde med maskinlæring-modeller. Altså at kigge på, hvad man kan bruge dataen til, og hvordan man kan strukturere og bearbejde den. Det  var lidt af en øjenåbner for mig hvor virkelig mange muligheder, der ligger i arbejdet med data. Derudover beskæftigede vi også blandt andet med forskellige ledelsesstile og diskuterede etiske og juridiske forpligtelser i forhold til brug af data.

Jeg har taget en hel Master i it, hvor Datadrevet udvikling af it-understøttet arbejde er en af de tre fagpakker, jeg har gennemført. Fleksibiliteten i at kunne vælge fagpakker på tværs af de tre vestdanske universiteter har gjort det muligt for mig at sammensætte min uddannelse efter lige præcis de områder, som både appellerer mest til it-branchen og mine personlige interesser, det har været super godt.

Jeg har igennem mit masterforløb fået bekræftet grundlæggende antagelser og har lært,hvordan man får opbygget en struktureret tilgang til f.eks. at håndtere it-strategi og større forandringer i hverdagen. Dette både på et forretningsmæssigt niveau, men i højeste grad også på et menneskeligt plan med fokus på den enkelte medarbejder fremfor hardcore excel tal.”

Clair Marie Archer, Senior Operations Architect hos Netteam og tidligere studerende på fagpakken Datadrevet udvikling af it-understøttet arbejde. 

 

Lignende fagpakker