Problemstilling
Din problemstilling er det faglige problem, som du undersøger i dit masterprojekt. Det kan tage form som en problemformulering, du vil besvare, eller en hypotese, du vil af- eller bekræfte.
Nedenfor finder du gode råd til udformning af din problemstilling, som skal tilpasses opgavens omfang samt den tid, midler og metoder du har til rådighed.
Problemformulering
En god problemformulering
Den gode problemformulering kan se ud på forskellige måder, men generelt er den:
- præcist formuleret, eksempelvis med fagtermer
- specifik for dit projekt, det vil sige indeholder, hvad du vil undersøge (genstand), og hvordan du vil undersøge (teorier og metoder)
- lægger op til ikke blot at beskrive problemet (hvad er problemet?), men forklaring, refleksion og diskussion af problemet (hvordan og hvorfor er problemet?)
Din problemformulering bør bestå af ét spørgsmål - eventuelt med 2-5 undersøgelsesspørgsmål.
Problemformulering som styring
I din proces kan du bruge problemformuleringen til at styre efter. Når du søger litteratur og læser, så hav din problemformulering for øje. Det hjælper dig til ikke at søge og læse for bredt, men fokusere på det, der er relevant for at kunne besvare din problemformulering.
Samtidig skal du også være klar til at revidere din problemformulering undervejs, hvis det eksempelvis viser sig, når du går i gang med din undersøgelse, at du kan stille et endnu mere relevant eller interessant spørgsmål. Husk at diskutere det med din vejleder, hvis du ændrer din problemformulering og dermed din opgave markant.
Hypotese
En god hypotese
En hypotese er en teoretisk, hypotetisk forklaring, som kan afprøves, og den har typisk form af en kausal sammenhæng eller en årsagsforklaring. Man kan også se hypotesen som et foreløbigt svar på et forskningsspørgsmål eller en problemstilling. En hypotese kan udformes på flere måder, men overordnet set gælder følgende:
- Hypotesen er teoretisk og bygger på eksisterende viden og generelle principper.
- Hypotesen kan afprøves gennem undersøgelse eller et eksperiment.
- Hypotesen kan enten af- eller bekræftes.
Hypotesen viser ofte kausal sammenhæng eller en årsagsvirkning.
Undersøgelse af hypotesen
Din hypotese kan indeholde en forudsigelse (prædiktion) af resultatet af din undersøgelse på baggrund af en logisk forklaring. Din undersøgelse skal så vise, om din hypotese og din forudsigelse ser ud til at være rigtig eller ej. Med andre ord er en god hypotese altså en, du kan afprøve gennem en undersøgelse eller et eksperiment.
Den gode hypotese er netop teoretisk og bygger således på eksisterende viden, generelle principper og tidligere forskning inden for lignende faglige problemområder. Derudover kan det være en fordel at tænke over, om du kan fremsætte flere mulige hypoteser.
Videnskabeligt mener man generelt, at en hypotese kan vise sig at være forkert, men aldrig kan konstateres at være endegyldigt rigtig. Derfor bør man designe sin undersøgelse eller sit eksperiment på en sådan måde, at man forsøger at afkræfte, eller falsificere hypotesen. Hvis du ikke lykkes med at afkræfte hypotesen, så er der større sandsynlighed for, at den er “rigtig”.